Anti-age
Karsklerosering
Formål
Metode
Ved mikro-skleroterapi indsprøjtes der et lokalirriterende middel direkte ind i dine karsprængninger. Dette får årene til at trække sig sammen og gå til grunde. Mange karsprængninger kan mindskes eller fjernes helt ved mikro-skleroterapi. Større udbulende karsprængninger og åreknuder kan ikke behandles med denne metode, der skal man henvende sig til en kar-kirurg.
F.A.Q
Find svar på dine spørgsmål
Effekten af behandlingen ses ikke lige efter indsprøjtningerne, da det tager noget tid før karrene går til grunde. Den første tid efter behandlingen bliver karrene mørkere, og langsom forsvinder de over måneder.
Det endelige resultat ses først efter ca. 2 måneder. Nogle karsprængninger forsvinder efter en enkelt behandling, men oftest skal der 2-6 behandlinger til. Behandlingen kan gentages efter 2 måneder.
Man kan danne nye karsprængninger gennem hele livet, så behandlingen forebygger ikke dette. Hvor hurtigt man danner nye karsprængninger afhænger af genetik, alder, livsstil, fysik og eventuelle sygdomme. Der kan være behov for 1-2 vedligeholdelsesbehandlinger om året, hvis du ønsker et vedvarende resultat.
Der kan forekomme forbigående mindre gener ved injektionsstederne, så som let rødme, hævelse, blå mærker eller kløe. Rødme og hævelse svinder typisk efter 2-4 dage mens de blå mærker svinder indenfor 1-2 uger. Pigmenteringer der ses som gule eller brune pletter i huden svinder indenfor 1-2 måneder, men kan vare op til 1 år.
Sårdannelse, infektion og ardannelse er sjældne bivirkninger. Ved tegn på betændelse (dunkende hævelse, stærk rødme, pusdannelse eller feber) skal du straks kontakte klinikken.