Anti-age
Photo-rejuvenation med laser
Formål
Med tiden bliver huden mere spættet og der opstår røde områder/ karsprængninger i ansigtet samt solpigmenteringer. De mange farver får huden til at se ældre hud. Formålet med behandlingen er at reducerer uensfarvet hud med laser. Derudover reduceres porestørrelsen også ved behandlingen og huden kommer til at se yngre ud.
Metode
Denne behandling er en kombination af to forskellige IPL-laser behandlinger med 2 forskellige bølgelængder. Den ene laser rammer huden med en bølgelængde som reducerer pigmenteringer i huden og den anden rammer den røde farve i huden med en anden bølgelængde. Dette sker uden synlig ardannelse.
F.A.Q
Find svar på dine spørgsmål
Kombinationsbehandlingen er er god til at gøre huden mere ensartet og reducere porestørrelsen, men effekten varierer fra person til person. Der skal typisk 2-3 behandlinger til for at få den ønskede effekt, men nogle gange er en enkelt behandling nok, og andre gange er det slet ikke muligt at opnå den ønskede effekt. Der skal gå 3-4 uger mellem hver behandling, og man vil ofte være lidt mere rød i dagene lige efter behandlingen, de pigmenterede pletter vil fremstå mørkere i en periode indtil de forsvinder. Behandlingen kan også forbedre hudstrukturen og reducere de fine rynker, men denne effekt kan først vurderes efter 3 måneder.
Man kan ikke behandle hormonelle pigmenteringer (melasma) med laser, da de bliver mørkere af laserbehandling. Det er derfor en individuel vurdering om der vil være effekt af behandlingen.
Selve behandlingen foregår ved at man får beskyttelsesbriller på, og så bliver man behandlet først med den ene laser (VL) med flere lysglimt ca. 3-15 i alt og derefter den anden laser (PR530). Hvert glimt varer under 1 sekund, og giver en varm kortvarig smerte. Efter behandlingen køler man huden 10 minutter i klinikken. Behandlingen tager i alt ca. 30 minutter.
Man oplever at huden bliver let rød og evt hævet, pigmenteringerne bliver mørkere i ugen efter laserbehandlingen, hvorefter huden kan skalle let af. Huden kan dækkes med make-up, og man kan anvende make-up umiddelbart efter behandlingen.
Man skal undgå sollys, solarium, UVB behandling og permanent selvbruner 4 uger før laserbehandlingen. Man skal også undgå sollys, solarium og UVB behandling 4 uger efter behandlingen. Vi anbefaler at man anvender en uparfumeret solcreme i faktor 30-50. Hvis man er solbrun må man ikke få laser behandling, da det øger risikoen for bivirkninger i form af pigmenteringer i huden.
Hvis man har lysfølsom epilepsi eller hvis man er gravid eller ammer, må man ikke få laserbehandling. Vi behandler ikke personer under 18 år.
Der kan forekomme små væskende sår efter behandlingen, men det er sjældent, og man kan indstille laseren så man minimerer denne risiko. Sårene heler efter 7-10 dage. Hvis man behandler solbrun hud eller mørkere hudtyper er der risiko for forbrænding som efterlader en pigmenteret plet, der ofte forsvinder efter 3-6 måneder, men som i sjældne tilfælde er permanent. Man reducerer risikoen for bivirkninger ved at beskytte huden mod solen i 4 uger før og efter laserbehandling.
Før du kan modtage en kosmetisk behandling med laser, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen. Det forudsætter, at du forinden har modtaget såvel skriftlig som mundtlig information om behandlingen og har haft mulighed for at stille spørgsmål. Ved behandling med laser kan du give dit samtykke til behandlingen umiddelbart efter informationen, og du kan blive behandlet samme dag. Du er velkommen til at medbringe en bisidder ved konsultationen.
Bemærk: Vi behandler ikke børn under 18 år
Book en tid
Gratis konsultation
Udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet m.h.p. at arrangere en gratis konsultation.