Anti-age
Ejal 40 - antirynkebehandling
Formål
Ejal 40 er en hyaluronsyre-skinbooster der giver en opstrammende effekt på huden og forbedrer gløden og er fugtgivende. Den forbedrer tætheden af huden ved at stimulere fibroblasterne og dannelsen af kollagen og elastin. Hyaluronsyre genopretter også niveauet af naturlig hyaluronsyre i huden. På denne måde opnås en opstrammende effekt på huden. Behandlingen giver huden en øget glød og hudforyngende effekt.
Metode
Ejal 40 injiceres i huden det sted man ønsker effekt, fx midt/nedre ansigt, hals, décolleté og hænder. Man anvender 2,0 ml gel pr behandling, og får ca 8-10 stik i alt. Der anvendes ikke lokalbedøvelse inden behandlingen.
F.A.Q
Find svar på dine spørgsmål
Mange vil opleve, at man kan se resultatet allerede dagen efter den første behandling, men man anbefaler ofte et kurforløb på 3 behandlinger med 4 ugers mellemrum. Resultatet er en glattere hud. Ud over ansigtet kan man også behandle områder som hals, décolleté der normalt er vanskelige områder at behandle med traditionelle fillers.
Selve behandlingen foregår ved at man indsprøjter Ejal 40 HA med en meget tynd nål på udvalgte steder i ansigtet, på halsen eller andre steder. Man får typisk 8-10 stik pr. behandling og Ejal 40 fordeler sig ud i vævet efter behandlingen.
Efter behandlingen er det vigtigt ikke at massere eller at trykke på det behandlede område de første 48 timer. Huden kan have nogle buler i op til 2 døgn efter behandlingen, og der kan fremkomme blå mærker de steder, der er foretaget indsprøjtninger. Man føler umiddelbart en smerte de steder, der gives indsprøjtning og en sviende fornemmelse i huden ca. 30 minutter efter behandlingen. Man skal vente i klinikken i 20 minutter efter behandlingen.
Behandlingen gives ikke til gravide, og kvinder der ammer. Man giver heller ikke behandlingen, hvis der er betændelse i ansigtet eller ved aktivt forkølelsessår. Personer der har haft bivirkning til fillerbehandling giver vi heller ikke Ejal 40. Vi behandler ikke personer under 18 år.
Der kan komme blå mærker ved injektionsstederne, samt buler i huden op til 48 timer efter behandlingen. De blå mærker forsvinder indenfor 1-2 uger. Der kommer en svien og brændende fornemmelse i huden lige efter behandlingen, og denne varer i ca. 30 minutter. I meget sjældne tilfælde kan man ramme et større kar. Hvis det sker opløser man Ejal40 med hyalase.
Før du kan modtage en kosmetisk behandling med Ejal 40, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen. Det forudsætter, at du forinden har modtaget såvel skriftlig som mundtlig information om behandlingen og har haft mulighed for at stille spørgsmål. Ved behandling med Ejal 40 skal der efter den mundtlige information hos den kosmetiske sygeplejerske eller hudlægen være mindst 2 dages betænkningstid, før du giver dit samtykke til behandlingen medmindre du tidligere har fået foretaget behandlingen i klinikken. Du er velkommen til at medbringe en bisidder ved konsultationen.
Bemærk: Vi behandler ikke børn under 18 år
Book en tid
Gratis konsultation
Udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet m.h.p. at arrangere en gratis konsultation.