Anti-age
Behandling af karsprængninger på benene med laser
Formål
Formålet med laserbehandlingen er at reducere små synlige kar på benene ved laserbehandling. Nogle mennesker er arveligt disponerede til at få karsprængninger på benene, men graviditeter og stående arbejde kan øge risikoen for at få karsprængningerne.
Metode
Laseren rammer huden i lysglimt med en bølgelængde som rammer den røde eller blå farve i huden og derved lukker de kar der giver rødmen. Dette sker uden synlig ardannelse.
F.A.Q
Find svar på dine spørgsmål
Laseren er god til at fjerne rødme og karsprængninger i huden, men effekten varierer fra person til person. Der er også varierende effekt, alt efter hvor på kroppen der behandles. Der skal typisk 3 behandlinger til for at få den ønskede effekt, men nogle gange er en enkelt behandling nok, og andre gange er det slet ikke muligt at opnå den ønskede effekt. Der skal gå 4 uger mellem hver behandling, og man vil ofte være lidt mere rød i dagene efter behandlingen. Nogle små kar på benene er mere velegnet til laserbehandling og andre til mikro-skleroterapi. Den kosmetiske sygeplejerske vil i samråd med dig og eventuelt lægen vurdere hvilken behandling der er bedst egnet til lige netop dine karsprængninger.
Inden behandlingen bliver der taget et foto af det område der skal behandles. Selve behandlingen foregår ved, at man ligger på et leje, får beskyttelsesbriller på, og så bliver man behandlet med laseren med flere lysglimt ca. 3-15 i alt. Hvert glimt varer under 1 sekund, og giver en varm kortvarig smerte. Efter behandlingen køler man huden 10 minutter i klinikken. Selve behandlingen varer ca 15-30 minutter pr gang.
Man kan opleve en blussende rødme og hævelse i huden samme dag samt op til en uge efter behandlingen. Man kan opleve små mørke pletter i huden, der hvor et kar er ved at lukke. De forsvinder ofte indenfor 1 – 2 uger. Vi fraråder hård fysisk aktivitet i ugen efter behandlingen for at give karrene ro til at lukke sig. Vi fraråder også sauna i 2 uger efter behandlingen da det kan mindske effekten.
Man skal undgå sollys, solarium, UVB behandling og permanent selvbruner 4 uger før laserbehandlingen. Man skal også undgå sollys, solarium og UVB behandling 4 uger efter behandlingen. Vi anbefaler at man anvender en uparfumeret solcreme i faktor 30-50. Hvis man er solbrun må man ikke få laserbehandling, da det øger risikoen for bivirkninger i form af pigmenteringer i huden.
Hvis man har lysfølsom epilepsi eller hvis man er gravid eller ammer må man ikke få laserbehandling. Vi behandler ikke personer under 18 år.
Der kan forekomme små væskende sår efter behandlingen, men det er sjældent, og man kan indstille laseren så man minimerer denne risiko. Sårene heler efter 7-10 dage. Hvis man behandler solbrun hud eller mørkere hudtyper er der risiko for forbrænding som efterlader en pigmenteret plet, der ofte forsvinder efter 3-6 måneder, men som i sjældne tilfælde er permanent. Man reducerer risikoen for bivirkninger ved at beskytte huden mod solen i 4 uger før og efter laserbehandling.
Før du kan modtage en kosmetisk behandling med laser, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen. Det forudsætter, at du forinden har modtaget såvel skriftlig som mundtlig information om behandlingen og har haft mulighed for at stille spørgsmål. Ved behandling med laser kan du give dit samtykke til behandlingen umiddelbart efter informationen, og du kan blive behandlet samme dag. Du er velkommen til at medbringe en bisidder ved konsultationen.
Bemærk: Vi behandler ikke børn under 18 år
Book en tid
Gratis konsultation
Udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet m.h.p. at arrangere en gratis konsultation.